Optagelse/Medlemskab i DTAF

Her kan du læse om de krav og procedure, der er forbundet med optagelse i Dansk Takemusu Aikido Forbund.

Dansk Takemusu Aikido Forbund optagelseskriterier

Hvem kan blive medlem?

Enhver dojo/klub, hvis formål er at give medlemmerne mulighed for at dyrke aikido, kan som udgangspunkt optages i Dansk Takemusu Aikido Forbund. Ved aikido forstås traditionel aikido, som blev undervist af Morihei Ueshiba i Iwama.

Hvordan bliver dojoen / klubben medlem?

Begæring om optagelse skal fremsendes skriftligt (e-mail) til DTAF sammen med klubbens vedtægter.

Dojoen/klubben skal have følgende:

• CVR nummer
• Et sæt vedtægter som overholder foreningsloven
• Dojoen/klubben skal have en permanent adresse og egnede lokaler.
• Den ansvarshavende Dojo Cho eller Sensei skal have en godkendt Yudansha grad fra Aikikai.

Ved godkendelse af ansøgningen

Opfylder dojoen/klubben de nævnte kriterier og at der er enighed om godkendelse fra DTAFs repræsentantskab vil ansøgeren få bekræftelse af optagelse tilsendt som e-mail.

Rekommandering

Betingelser for rekommandering af 5. og 6. dan.

Den første del af følgende tekst er skrevet med fokus på de høje Dan grader. Det skal understreges, at de etiske værdier som nævnes derefter også er gældende for Dan grader i al almindelighed, fra Shodan og frem.

For at kunne blive indstillet til henholdsvis 5. og 6. dan, er det vigtigt, at den eller de pågældende bliver indstillet af deres Dojo-Cho eller DTAF Graduerings komiteen.

For at DTAF graduerings komiteen kan fortage en rekommandation skal der ligge en udførlig beskrivelse af den pågældendes indsats for klubben og for Aikidoen som helhed i Danmark.

Man må også forlange af dem der bliver indstillet besidder en hvis modenhed, så de er i stand til at påtage sig det ansvar det er, at kunne modtage en så høj grad.

Forud for enhver indstilling er der en række kriterier som skal have været mødt i forhold til regler og forordninger i Aikikai´s regi.

Eksempler for en rekommandering kunne være:

1. Hvornår startede den pågældende at træne Aikido (historisk rids)?
2. Har den pågældende startet eller været med til at starte en Aikido dojo/klub? Er den pågældende aktiv i dojoen/klubben? Har den pågældende deltaget i vedligeholdelse af klubben? taget aktiv del i klubbens arrangementer? Har hjulpet medlemmerne til at føle sig godt tilpas, etc.
3. Underviser ugentligt og deltager selv i træningen.

4. Tager ofte på træningslejre.
5. Er med til at arrangerer træningslejre og seminarer.
6. Har været på træningsophold i udlandet.
7. Har været i Hombu Dojo, Tokyo, Japan for at træne.

Man kan ikke blive rekommanderet, hvis den pågældende har indstillet sig selv.

Det er alvorligt brud mod almen Budo/etikette at en person anbefaler sig selv til en dan graduering. Hvis en Aikidoka indstiller sig selv, vil gradueringskomiteen påtale dette overfor den ansøgende. Gradueringskomiteen vil derefter beslutte hvilke konsekvenser denne handling måtte have, vurderet ud fra den enkelte situation.

Den følgende tekst om de etiske overvejelser, beskriver værdier som forventes at findes hos de personer som er gradueringsansvarlige. Det er samtidigt også værdier som den rekommanderede skal besidde, da denne i fremtiden kunne blive en del af samme graduerings-udvalg.

De etiske overvejelser ved en rekommandering

Etik og dialog

Det forventes at Dojo-Cho eller klubledere indgår i dialog med kollegaer om etiske spørgsmål i deres eget og andres arbejde; at de udviser rummelighed og evne til at reflektere over egne fordomme og holdninger. De skal søge ny viden og indgå konstruktivt i debatter. De skal kunne træffe etiske valg på baggrund af deres viden og evne at analysere og reflektere. Sidst og ikke mindst skal de kunne formidle budskabet og viden om Aikido.

Syv vigtige punkter der tages højde for i en helhedsvurdering af en 5. og 6. dan rekommandering:

Omsorg og hensyn

Dojo-choen´s eller klublederens evne til omsorg og hensyn er grundlæggende i Aikido. Omsorg omfatter værdier så som empati, tryghed, tillid og ansvarsfølelse over for den anden.

Ligeværd

Dojo-choen´s eller klublederens syn på ligeværd. Aikido i praksis tager sit udgangspunkt i menneskers ligeværd. Ligeværd i relationen kendetegnes ved dialog, anerkendelse, respekt og tolerance.

Integritet

Dojo-choen´s eller klublederens integritet er karakteriseret ved værdier som høj faglighed, ansvarlighed, troværdighed og åbenhed.

Værdier

At dojo-choen´s eller klublederens praksis fremmer social retfærdighed og demokratiske værdier i den udstrækning det passer ind i Aikidoens kultur. Den kendetegnes ved værdier som inddragelse, mangfoldighed, fællesskab og rummelighed.

Ansvar

At dojo-choen eller klublederen som sidder i gradueringspanelet og som varetager DTAF og klubbens gradueringer udviser rettidigt omhu og skaber en positiv stemning og et trygt miljø for eleverne og som skal gøre en graduering til en positiv oplevelse uanset resultatet af en graduering.

Respekt og Loyalitet

Loyalitet betyder, at vi kan stole på og respektere hinanden. Vi anser et højt informationsniveau med åbenhed, dialog og diskussion for at være essentielt – til gengæld respekterer vi de spilleregler og dermed de beslutninger, der træffes på de forskellige niveauer. Det betyder, at når en beslutning er truffet, ”trækker vi i arbejdstøjet” og arbejder loyalt på at føre den ud i livet.

Troværdighed

I vores daglige arbejde er det essentielt, at vi gør, hvad vi aftaler og lover, så der bliver overensstemmelse mellem ord og handling, og vi dermed lever op til de fælles værdier i DTAF. Troværdighed betyder også, at vi siger tingene på rette tid og sted.

Etikette

Det er Dojo-cho/klublederen som har ansvaret for at eleverne lærer de mest høflige japanske vendinger og adfærd ved at følge anvisningerne for dojoens regelsæt. Dette indebærer den korrekte måder at bukke, stående såvel som siddende og at lære de mest almindelige japanske vendinger som bruges under træning.

Den form for Reigi, som bruges i Takemusu Aikido, er baseret på den form, der bruges i Ibaraki Shibu Dojo, i byen Iwama i Japan.

Etikette i Dojoen

Overholdelse af etikette er lige så meget en del af din træning som det er at lære teknikker. Vi vil derfor bede dig om at tage dojoens retningslinjer alvorligt.

Når du træder ind i dojoen eller forlader dojoen, er det korrekt, at bukke i retning af O`Sensei´s billede, Kamiza eller bare forsiden af dojoen. Husk også at bukke når du forlader dojoen.

Man har aldrig sko på måtten. Der må ikke bæres udendørs fodtøj i dojoen. Sandaler eller andet indendørs fodtøj skal anvendes. Dine fødder skal altid være rene, når du træder ind på træningsmåtterne.

Træningen begynder altid med at hilse siddende, mens man siger ”onegai shimasu”, og slutter tilsvarende ved at sige ”domo arigato gozaimashita”.

Sørg for altid for at komme i god tid til træningen. Hvis du kommer for sent, så sidder du stille i Seiza, yderst på måtten indtil du får tilladelse fra en instruktør eller Sensei til at deltage i træningen.

Hvis du bliver nødt til at forlade måtten eller dojoen under træningen, så sørg for at få tilladelse af din Sensei først.

Undgå at sidde med ryggen til billedet af O`Sensei eller Kamiza. Vær opmærksom på ikke at læne dig mod væggen eller at sidde med benene strakt ud. Man sidder altid i seiza eller skrædderstilling.

Fjern ure, ringe og andre smykker før træningen starter. Neglelak bør undgås helt.

Sørg for at du derhjemme - klipper dine negle på dine hænder og fødder inden træning.

Bring ikke mad, slik/tyggegummi og drikkevarer (kaffe/sodavand) med dig ind i dojoen.

Buk altid for din partner før og efter at du har trænet med ham/hende. Buk for din instruktør eller Sensei, når denne har instrueret dig, har korrigeret dig, eller eventuelt har pålagt dig en opgave.

Hold venligst alt samtale til et minimum under selve træningen. Såfremt der er samtale i dojoen, bør det begrænses til et emne, nemlig Aikido.

Der er kun én som har ansvaret og som underviser i dojoen og det er din Sensei. Sørg for at du holder din etikette og ikke overtræder dine kompetencer overfor din Sensei og andre elever.

Vær forsigtig med din træningspartner og afpas dine teknikker efter dennes erfaringer og kundskaber.

Hvis din Sensei beder dig om noget, så udfør opgaven med det samme. Lad aldrig Sensei og resten af eleverne vente på dig.

Dojoen er ikke et sted for unødvendige konkurrencer på styrke eller hurtighed. Demonstrer aldrig din styrke – kun din ydmyghed.

Hold altid dig selv og din dogi ren og fri for lugtgener.

Som elev må du ikke bære mærker fra andre klubber eller lignende på din dogi.

Skyld aldrig penge til Sensei eller klubben. Sørg for altid at have betalt dit kontingent. Forvent ikke, at du ”nok” bliver kontaktet, hvis der er et problem. Er du i tvivl så opsøg den ansvarlige for kontingent i klubben.

Klæd dig aldrig af eller på – på måtten - (Undtaget Hakama) Ret din dogi under træningen ved at træde helt ud til væggen, vend ryggen til din partner eller trænende og ret så på tøjet.

Brug altid en klud til at tørre sved af. Tør ikke sved af når du modtager instruktion.

Mobiltelefoner SKAL være slukket når du opholder dig i dojoen og under træningen.

Vi trives bedst, hvis der er rent og pænt omkring os. Tag derfor del i den almindelige rengøring.

Optræder du upassende eller respektløst mod Sensei, instruktører eller kammerater, eller skader dojo’ens rygte ved at opfører sig dumt eller upassende uden for dojoen udelukkes man fra videre træning.

Husk, at du er her for at lære og ikke for at tilfredsstille dit ego. Indtag altid en ydmyg og åben attitude. Sørg for altid at bevare en fornuftig norm for anstændighed og respekt over for andre.

Når man har valgt en dojo, er man forpligtet over for dojoen, er loyal og har tillid til ens Sensei.

Etikette ved træningslejre/gradueringer

Det er dojoen/klubbens/værtens ansvar at grundreglerne for etikette/opførsel bliver overholdt under en træningslejr/graduering. Mange af disse emner er skrevet ud fra et etikette- og sikkerhedsmæssigt synspunkt.

Der er ingen under en fællestræning som må forlade en dojo, uden at de først har kontaktet en Sempai og forklaret hvorfor den pågældende må forlade træningen. Denne Sempai skal så videregive årsagen til den Sensei som underviser.

Man afbryder ikke sin træning ved at forlade tatamien for at drikke væske. Man skal sørge for at man hydrerer før og efter træningen. I varme sommermåneder med et helt specielt indeklima kan der gives lov til en fælles drikkepause.

Hvis der gives lov til at drikke væske, sætter man sig ned i seiza med ryggen til shomen før man drikker.

Har man været så uheldig, at man har pådraget sig en skade under træningen kan man selvfølgelig trække sig tilbage og sætte sig uden for tatamien. Det er tilladt at udøve førstehjælp (RICE). Når skaden er under kontrol skal man sidde på en sådan måde at man kan følge undervisningen fra sidelinjen.

Ved alt ophold i en dojo sidder man i seiza (på knæ) eller i skrædderstilling. Under træningen har man ikke samtaler med andre og generelt sørger man for, at man ikke forstyrrer undervisningen eller koncentrationen hos dem som træner.

Samkørsel-vejledning for Dansk Takemusu Aikido Forbund

Vi har en lang aikido tradition for at rejse ud til seminarer og træningslejere i hele verden.

Det er en del af vores aikido DNA, at blive inspireret og tilskyndet til at opsøge sammenhold og kammeratskab. I Danmark har vi en lang tradition for det frivillige arbejde i foreninger. Derfor er det som oftest en god ide med samkørsel da det reducerer omkostninger for foreningerne og medlemmerne.

Der findes mange måder at have samkørsel på. Vi vil her opstille nogle retningslinjer som traditionelt har været anvendt og som vi i dag anser for praksis.

1. Det er altid godt kammeratskab at udbyde samkørsel. (Også for miljøet)
2. Sørg for på forhånd - at have forventningsafstemt, at I kører under disse fælles vejledninger.
3. Sørg for at have aftalt mødetidspunkt, samt hente og afsætningssted. Er man meget forsinket, så sørg for at have kontaktoplysninger til køreren – så I kan give besked i god tid.
4. Sørg for inden I kører, at I har undersøgt hvilke udgifter der er forbundet med rejsen.
5. Det er praksis, at man deler de faktiske udgifter ligeligt mellem alle passagerene.
   • Det vil sige benzin/disel, broafgifter, færgeudgifter og parkering.
   • Sørg for at gemme alle bilag/regninger.

Er tanken fyldt op inden I kører, så sørg for at få det med i regnskabet.

Eftersom samkørsel til div. arrangementer er i ens fritid, skal man ikke beregne kilometer-takster, afskrivning af værdi, vægtafgifter, forsikring eller slid på køretøjet.

Det er op til ejeren af køretøjet at stå for regnskabet, ligeledes at kræve forudbetaling såfremt man allerede kender budgettet for rejsen. Såfremt at regnskabet viser et overskud skal køreren inden for en uge refundere et eventuelt overskud.

Tidsfrister

Samtlige tidsfrister er minimums-tider og skal kun anses som vejledende. Der er op til den enkelte Dojo-Cho hvordan man vil administrere tiderne og hvor mange gradueringer man ønsker afholdt på et år ved mudansha grader. Ved Yudansha grader kræver det først og fremmest en dialog med repræsentanter fra gradueringskomiteen.

Keith Olen Barger er ansvarlig for koordinering af gradueringer i Danmark. DTAF registrerer alle Yudansha gradueringer med tidsangivelse.

Det er til enhver tid en Senseis adkomst at justerer pensum og tidsangivelse for gradueringer i den pågældende Dojo, så længe at begge dele opfylder minimumskravene.

Mudansha grader. (Elev grader)

Vejledende tider

• 6. kyu (Rokkyu) efter ca. 3 - 5 måneders træning af 2-3 gange om ugen siden man startede.
• 5. kyu (Gokyu) efter ca. 5 måneders træning af 2-3 gange om ugen siden man opnåede sin 6. kyu tilfredsstillende.
• 4. kyu (Yonkyu) efter ca. 5 måneders træning af 2-3 gange om ugen siden man opnåede 5. kyu
• 3. kyu (Sankyu) (Hakama må bæres) efter min. 12 måneders træning af 2-3 gange om ugen siden man opnåede 4. kyu tilfredsstillende.
• 2. kyu (Nikyu) efter min. 12 måneders træning af 2-3 gange om ugen siden man opnåede 3. kyu tilfredsstillende.
• 1. kyu (Ikkyu) efter min. 12 måneders træning af 2-3 gange om ugen siden man opnåede 2. kyu tilfredsstillende.

Yudansha grader (Sortbælte grader)

Ved yudansha grader skelnes der mellem grader ved test og grader ved rekommendering.

Graduering ved test

Vejledende tider

• 1.dan (Shodan) efter min. 1 års træning og minimum 70 dages træning.
• 2.dan (Nidan) efter min. 2 års træning træning og minimum 200 dages træning.
• 3.dan (Sandan) efter min. 3 års træning og minimum 300 dages træning.
• 4.dan (Yondan) efter min. 4 års træning og minimum 400 dages træning.

Grader ved rekomendering

• 5.dan (Godan) Godan er en høj instruktør grad og kan kun opnås ved rekommandering fra Dansk Aikido Forbund. En række kriterier skal være opfyldt.
• 6.dan (Rokudan) Rokudan er en meget høj instruktør grad og kan kun opnås ved en individuel vurdering hos Aikikai. En række udvidede kriterier skal være opfyldt.

7. Dan

7.dan (Shichidan) Shichidan er den højeste grad i Danmark og kan kun opnås ved en individuel vurdering hos Aikikai. En række udvidede kriterier skal være opfyldt. Kriterierne for en rekomendering følger anvisningerne fra Aikikai. Det er dog op til forbundet, i dette tilfælde Dansk Aikido Forbund at leve op til de angivne anvisninger, men også at revidere kriterierne i relation til historiske nationale traditioner.

Alle har mulighed for at avancere i aikido

Alle har mulighed for at avancere i aikido. På lige vilkår for alle.

Fra 5. Dan og opefter kræves der en særlig indsats der rækker ud over tid og træning. En rekomendering fra 5. Dan er derfor baseret på en individuel vurdering som foretages udelukkende af graduerings komiteen.

Tidsperspektiv (Vejledende)

• 2. Dan – Mere end 2 år efter at have modtaget Shodan.
• 3. Dan – Mere end 3 år efter at have modtaget Nidan.
• 4. Dan – Mere end 4 år efter at have modtaget Sandan.
• 5. Dan – Mere end 5 år efter at have modtaget Yondan.
• 6. Dan – Mere end 6 år efter at have modtaget Godan og over 33 år.
• 7. Dan – Mere end 12 år efter at have modtaget Rokudan og over 45 år.

Shihan

Praksis og brug af titlen Shihan er mangefacetteret alt efter tradition og stilart. Så selvom der findes en overordnet beskrivelse af betydningen, så er den følgende tekst skrevet ind i vores hvidbog i henhold til den praksis som titlen og funktionen benyttes i DTAF.

Men først en forklaring på titlernes oprindelse og betydning.

Shihan er en ærestitel for en senior instruktør og er skabt ved hjælp af to japanske tegn: shi (師) som betyder eksempel eller model og -han (範) som betyder mester eller eksemplarisk udøver.

En Shihan er derfor en teknisk ekspert, der udviser god karakter og fungerer som en rollemodel.

Der kan i praksis godt være flere Shihans i DTAF.

En Shihan titel kan gives fra 6. Dan såfremt kravene fra Aikikai er overholdt. En Shihan titel i DTAF er ikke kun knyttet til anciennitet.

Shihan titlen i DTAF er en ærestitel, men er også en arbejdstitel. Forudsætningen for at blive en Shihan er, at man har et ledende tillidshverv i DTAF.

Som Shihan forventes det, at man har en tilknytning til Hombu Dojo og Aikikai i Japan. Det forventes, at man går forrest og repræsenterer sammenslutningen af dojoer på landsplan.

En Shihan i DTAF regi har ikke et formelt ledelsesansvar af driften, men har repræsentative opgaver i forbindelse med forhåndsgodkendelse af gradueringer og underskrifter på graduerings papirer og rekommanderinger.

Arbejdsopgaverne kan varierer som Shihan og selvom titlen er bestandig, er funktionerne som Shihan betinget af organisationens og dets medlemmers accept.

Shidoin

Shidoin er også en titel vi bruger i DTAF. Shido betyder at undervise, og in betyder ansat/medlem/person. Shidoin betyder instruktør, og i aikido sammenhæng kræves det, at man som minimum besidder 4. dan og op for at få tildelt titlen som anerkendt instruktør.

Fukushidoin

Fukushidoin er også en titel. Fuku betyder “assistent…” Så fukushidoin betyder assistent instruktør. Denne titel kan tildeles til personer som har 2. og 3. dan.

Dojocho

Ordet Dojocho er en slags stillingsbetegnelse. Det fortæller, at man er lederen af den pågældende dojo. Cho betyder “lang” på japansk, og indikerer at man har været i den pågældende gruppe/dojo/klub længst.

Sensei

Sensei betyder, som nok alle ved, “lærer”. Sen betyder “før”. Sei betyder “liv/født”. Det vil sige en person der er født før (dig).

Det bruges på japansk for alle slags lærer – ikke kun i budo. Læger hedder også Sensei, for eksempel. Det er en slags generel betegnelse som viser en respekt overfor mennesker som udfører forskellige jobs hvor de har at gøre med at videregive læredom og hjælp til andre.

Om gradueringer

Her vil du kunne læse om de krav og procedure, der er forbundet med gradueringer. Vi vil gerne understrege, at vores arbejde har været at få dokumenteret vores traditioner. De følgende tekster er ment som en vejledning, støtte og hjælp til dojoerne rundt om i landet.

Nationale gradueringer

Indenfor reglerne i DTAF/Aikikai kan der afholdes gradueringer hele året.

Tilmelding til graduering

Når der skal afholdes gradueringer ude i klubberne, skal Dojo-cho/Klublederne fra klubberne kontakte den ansvarlige for GK for at aftale tid, sted og dato.

Gradueringens forløb

Inden gradueringen, mødes GK med Dojo-cho/Klublederne for at gennemgå de enkelte medlemmer der er indstillet. Derefter mødes GK og de indstillede medlemmer der skal gradueres for at gennemgå selve gradueringens forløb.

For at sikre en neutral og objektiv graduering skal der være to repræsentanter fra GK til stede. Hvis Dojo cho også er medlem af GK, skal der stadig være yderligere to fra GK til stede ved gradueringen. Hertil kan der inviteres øvrige højtgraduerede ind som ekstra observatører i panelet.

Ved gradueringen vil det være repræsentanterne fra GK, som sammen med dojo-cho/klublederen planlægger gradueringsforløbet. Repræsentanterne fra GK, sammen med dojo-cho/klublederen, afvikler gradueringen sammen.

Det er typisk den højst graduerede i gradueringspanelet som leder gradueringen og dennes instrukser som skal følges. ( Hvis ikke GK har aftalt andet med dojo-choén for klubben, at det for eksempel er ham eller hende som forestår gradueringen!) I det at det typisk er Dojo-Cho/klublederen som de indstillede elever er trygge ved.

Afviklingen af gradueringen

Når gradueringen er overstået vil der komme en evaluering af de enkelte som har været til graduering. Foruden gradueringslederen og GK vil også dojo-cho/klublederen være til stede.

I evalueringen vil det være muligt at få feedback på selve afviklingen af gradueringen og få belyst eventuelle misforståelser. Det skal understreges, at den endelige afgørelse hvorvidt de indstillede har bestået eller ej udelukkende kan besluttes af gradueringslederen og GK. I forbindelse til det relationelle forhold mellem Dojo-Cho/Klubleder og dennes elever er det vigtigt at Dojo-Cho/Klubleder er forholdsvis neutral i beslutningsprocessen.

Efter gradueringen og at eleverne har modtaget deres resultat af gradueringen vil der komme endnu en kort evaluering fra gradueringslederen og GK sammen med dem der har været oppe til graduering. Her vil gradueringslederen belyse nogle læringsmål for den enkelte elev som eleven kan bruge i sin videre udvikling.

Udfyldelse af graduerings papirer og betaling.

Efter gradueringsevalueringen skal gradueringspapirerne udfyldes og afleveres til repræsentanterne fra GK for en underskrift inden at arrangementet for dagen er afsluttet.

Et medlem fra GK skal have underskrevet inden papirerne fremsendes. Papirerne sendes til den koordineringsansvarlige i DTAF som først skal godkende ansøgningen inden de bliver sendt videre til Japan.

Er papirerne mangelfulde eller forkert udfyldt vil de blive afvist og der skal fremsendes en ny ansøgning med en underskrift fra GK.

Når Aikikai har behandlet papirerne og DTAF har modtaget diplomet vil der blive udsendt en faktura fra DTAF på vegne af Aikikai til Dojo Cho/Klubben.

Regningen bliver beregnet ud fra den aktuelle yen kurs samt et gebyr som skal dække udgifterne for forsendelse til både Japan og i Danmark.

Dojo Cho/Klubben har det fulde ansvar for, at beløbet bliver betalt til Dansk Aikido Forbund inden 14 dage fra modtagelse.

Det er op til Dojo Cho/Klubben selv at indkræve beløbet fra den eller de som er blevet gradueret. Den som er blevet gradueret har ret til - ved forlangende, at se regningen fra DTAF.

Dansk Aikido Forbund tilbyder ikke afdragsordninger. Derfor skal det fulde beløb indbetales for alle registreringer på en gang.

Når betalingen er registeret i DTAF vil diplomer og evt. aikipas blive eftersendt til adressen som er angivet på fakturaen. Typisk vil det være dojo adressen.

Udgifter i forbindelse med lokale gradueringer

I forbindelse med lokale gradueringer er det den dojo/klub eller dojoer/klubber som skal afholde de udgifter som repræsentanterne fra GK har haft i forhold til arrangementet (evt. transport udgifter m.m.) og yderligere sørge for forplejning i forbindelse med arrangementet.

Er der en efterfølgende festlig afholdelse i forbindelse med gradueringen er det korrekt etikette og en tradition, at dojoen/klubben afholder alle udgifter for repræsentanterne fra GK. Det er op til dojoen/klubben selv at finde ud af hvordan de vil afholde de omkostninger der er i forbindelse med en graduering.

Om Dansk Takemusu Aikido Forbund

Dansk Takemusu Aikido Forbund (DTAF) er en godkendt forening iht. den danske foreningslov. DTAF har vedtægter og en bestyrelse.

DTAF skal i overensstemmelse med sin formålsparagraf varetage sine medlemmers interesser.

Foreningens formål

• At lykkes med undervisningen, så vi i videst muligt omfang træner det samme og har samme basis, så kan vi hjælpe hinanden med at blive bedre.
• At vores pensum skaber en ramme for et fællesskab og et samarbejde omkring et fælles mål.

Bestyrelsen for DTAF

1. Formand Thomas Wessel Hansen 6. dan
2. Kasser Kim Lundsgaard 6. dan
3. Gradueringskoordinator, Keith Olen Barger 7. dan
4. Kim Rasmussen 6. dan
5. Lene Grotkjær 6. dan
6. Johnny Sørensen 6. dan
7. Rene Bols 5. dan
8. Robert MacKay 6. dan

Takemusu Aikido

Her vil du kunne læse om Takemusu Aikido. Vi vil gerne understrege, at vores arbejde har været at få dokumenteret vores traditioner. De følgende tekster er ment som en vejledning, støtte og hjælp til dojoerne rundt om i landet.

Takemusu Aikido 武産合気道

Takemusu Aikido er en term som Ueshiba Morihei O-Sensei brugte for at betegne det højeste niveau af aikido. Det er det niveau, hvor aikidoteknikkerne opstår spontant i de situationer hvor der er brug for dem.

Take skrives 武 og udtales også ”bu”. Tegnet har betydning ”kamp” – på engelsk ”martial”. Dette ord på japansk har betydningen af det som vi kender som ”kampkunst”. Det er det tegn man kender fra ordet ”Budo” (kampkunst) 武道 – hvor ”do” 道 (også udtalt ”michi”) betyder vej. Do kan både bogstaveligt betyde en vej, og i overført betydning en åndelig ”vej” til et højere mål. Musu 産 (udtales også ”san”) betyder at skabe eller føde. Takemusu er derfor skabelsen af kampkunst (underforstået den kampkunst vi dyrker: Aikido).

Kihon – Awase – Ki no Nagare

For at opnå dette højeste niveau i Aikido kræves megen træning; men ikke kun træning uden omtanke eller system. Den træning som viser vej til Takemusu Aikido er den metodiske træning som O-Sensei udviklede i Iwama, og som han underviste i sin dojo der. Metoden bygger på systematisk træning indenfor det specielle, pædagogiske system som er inddelt i tre tekniske niveauer: basis træning, kaldet Kihon (betyder basis) / Gotai (hård form); Awase(betyder harmonisk )/ Jutai (betyder fleksibel form) og til sidst Ki no Nagare (betyder flydende energi) / Ryutai (betyder flydende form).

Kihon

I Takemusu Aikido starter man med Kihon niveauet, for at lære de fysiske former i teknikkerne. Man træner langsomt, og fokuserer på at lære alle bestanddele af teknikken i en form for trin-for-trin systematik. I teknikker som udføres mod angreb hvor uke (angriberen) tager greb, lader man uke få fast greb før man indleder teknikken.

Awase

Når formen er ved at være solid, går man et niveau opad, til Awase træning. Her tilføjer man ”flow” til teknikken. Det er akkurat den samme form i teknikken som man træner i Kihon, men de steder hvor man skifter position og stilling undervejs, sørger man for, at disse overgange bliver flydende og harmoniske.

Ki no Nagare

I det tredje niveau – Ki no Nagare – leder man ukes angreb og bringer personen ud af balance før vedkommende når at tage decideret greb. I forsvar mod slag gør man det samme – man leder uke’ens kraft videre og bryder balancen i en flydende bevægelse. Hele teknikken udføres fuldstændigt flydende – i et åndedrag udad.

Ki Tai

Der findes et fjerde niveau, som hedder Ki Tai som betyder ”ki (energi) form”. Dette var det ultimative niveau, hvor O-Sensei befandt sig i den sidste del af sit liv. Dette niveau er det fuldendte, som han opnåede igennem et helt liv af hård træning – både fysisk såvel som mentalt og spirituelt.

Ken / Jo / Taijutsu: Riai

Det tekniske system som bragte ham til det ultimative niveau af træningen er netop træningen indenfor de tre føromtalte niveauer: Kihon / Awase / Ki no Nagare. Dertil kommer de to traditionelle Aikido våben former: Aiki Ken og Aiki Jo, som danner en treenighed indenfor Takemusu Aikido, nemlig Taijutsu (kropsteknikker), Aiki Ken og Aiki Jo. Denne treenighed kaldes for ”Riai”. Ri betyder princip / principper og ai betyder harmoni. Det vil sige, at det er et harmonisk system som gør, at bevægelserne og timing er ens, hvad enten man træner tai jutsu, eller våben. Det skal bemærkes, at de våbenteknikker som O-Sensei underviste i, og som Saito Sensei systematiserede, er former som er unik for O-Senseis Aikido. Disse våbenteknikker hænger uadskilleligt sammen med de traditionelle tai jutsu teknikker. De adskiller sig fra andre klassiske former for Jo (stav)og Ken (sværd) på mange måder.

Bukiwaza (våben teknikker) Aiki Ken / Aiki Jo

I Aiki Ken og Aiki Jo har man et pædagogisk system som bruges for at lære disse teknikker som er en pendant til systemet i tai jutsu træningen: man starter med basis træning, i form af suburi ( solo træning i slag og stød)og kata (længere sammensatte solo former). Derefter går man et niveau op, til awase øvelser. Awase former er partner øvelser, med enkle kombinationer af pareringer og kontra slag eller stød. Det tredje niveau er Kumi Tachi og Kumi Jo. Disse former er mere komplicerede forløb trænet som par. Her er der længere og mere komplicerede forløb, hvor angreb og forsvar bølger frem og tilbage mellem partnerne. I det højste niveau findes der også Aiki Ken no Riai og Aiki Jo no Riai, hvor forsvareren afværger angreb fra flere angribere samtidigt.

Takemusu Aikido i Danmark

Takemusu Aikido termen bruges om den Aikido som trænes i de dojoer som prøver at følge i O-Senseis fodspor, igennem det tekniske system bestående af disse tre sammenhængende niveauer af Aikidoens tai jutsu træning, kombineret med systematisk træning i Aiki Ken og Aiki Jo. Dette system underviste Morihiro Saito Sensei i, både i Iwama Dojo og på de utallige træningslejre som han holdte rundt om i det meste af verdenen. Det er derfor dette system som danner grundlag for den træning vi i Dansk Takemusu Aikido Forbunds dojoer forsøger at dygtiggøre os selv i, og vil bevare for fremtiden ved at lære det videre til alle som ønsker at tage imod dette.